Kost anden uge efter operationen

Anden uge efter operationen kan du begynde at spise blød mad. Men det er vigtigt at veksle mellem flydende og blød mad, da mavesækken  ikke kan rumme mad og drikke samtidigt. Det er vigtigt, at du ikke spiser for meget, for mavesækken er stadig sårbar, og der kan opstå utæthed hvis den lille mave udspiles. Kosten skal være blød, men du må begynde at spise lidt mere varieret mad.

2. uge efter operationen må du også spise:

Grød
Havregrød eller øllebrød. Dette er gode madvarer for dig som nyopereret, da de indeholder mange kostfibre. 

Kød
Blendet magert kød som fx kylling, svine- eller oksekød med en lav fedtprocent

Fisk
Fisken behøver ikke blendes. Fiskefrikadeller, dampet, kogt eller stegt fisk, torskerogn, makrel i tomat og tun i vand.

Æg
Blødkogt eller hårdkogt æg, omelet, æggekage eller æggestand.

Kartoffel
1 kogt eller bagt kartoffel (undgå kartoffelmos, ris eller pasta indtil 3. uge)

Grøntsager
Grøntsager skal koges og moses godt sammen med grøntsagsvand og evt. blendes eller køres gennnem en persillehakker.

Mager sauce, max 5 g. fedt
Jævnet sauce, mager Karolinesauce, Knorrs pulversauce uden fedtstof

Mælkeretter
Sukkerfri og fedtfattig budding, fromage eller kærnemælksvælling. Mager græsk youghurt 2% eller 0,1% med sukkerfri frugtmos.

Menuforslag (indeholdende 1200 kcal og 70 g protein)
Lige når du står op: 1 dl skummet- eller minimælk eller cocio light
Morgen: 1 dl havregrød eller youghurt (ingen væske)
eller 1 dl øllebrød eller youghurt (ingen væske)
En time efter morgenmaden: 2 dl kaffe eller te
Formiddag: 1,5 dl mælk eller youghurt
Frokost: 1 dl. magert blendet kød, 0,5 dl. kogte mosede grønsager 
eller Røræg eller omelet lavet af 1 æg med 2 spsk mosede grønsager
En time efter frokosten: 1,5 dl light saftevand eller minimælk
Eftermiddag: 1,5 dl jordbærgrød opskrift uden sukker eller youghurt
eller sukkerfri og fedtfattig budding eller fromage eller smoothie
Sen eftermiddag: 1,5 proteinrig drik. Læs mere om kosttilskud efter operationen
Aften: 1,5 dl blendet kød med 1 kogt kartoffel (ikke kartoffelmos)
En time efter aftensmaden: 1,5 dl mælk eller youghurt
Sen aften: 1,5 dl proteinrig drik eller 2 dl skummet- eller minimælk

Derudover 0,5 liter sukkerfri saft, vand, kaffe, te eller mælk


Spis og drik hver 2. time
Din mave skal have små måltider og ofte - du skal spise 8-10 gange om dagen, ca. 0,5-1,5 dl. per måltid. Hvis du ikke bliver mæt, må du ikke spise mere, spis hellere hver time i stedet. Du skal huske at drikke lidt mellem måltiderne og hold også øje med, hvor meget du drikker.

Husk proteindrik og kosttilskud
Du skal både have ekstra protein den første måned og et livsvarigt tilskud af vitaminer, kalk og B12, efter en gastric bypass for at undgå mangelsygedomme. 
Læs mere om kosttilskud efter operationen.

Husk spisetiderne
Det kan være en fordel for dig at sætte en alarm, fx på din mobiltelefon for at huske dig på at spise og drikke hver 2. time. Du skal også huske dine kosttilskud.


Til top