Konsekvensen af nye visitationsregler:

Sygeligt overvægtige bliver ofret i politisk bestillingsarbejde

Af Jens Fromholt, speciallæge i kirurgi og mave- tarm kirurgi, tovholder i Sundhedsstyrelsens Arbejdsgruppe vedr. fedmekirurgi, udpeget af Dansk Kirurgisk Selskab


Fra nytår 2011 bliver tusindvis af sygeligt overvægtige danskere frarøvet muligheden for at blive hjulpet med den eneste veldokumenterede og effektive behandling for deres lidelse - nemlig et fedmekirurgisk indgreb. Baggrunden er nye kliniske retningslinjer for fedmekirurgi, hvor regeringen og regionerne har gjort nøglehullet mindre ved at sætte aldersgrænsen op fra 18 til 25 år, og ved at kræve at patienterne, hvis de ikke har følgesygdomme, skal have et BMI på 50 mod tidligere 40.


Konsekvensen af indgrebet er dybt alvorligt for de ekstremt overvægtige patienter, som nu ikke længere vil have mulighed for at få en ansvarlig behandling. Overvægt i den størrelsesorden, mennesker med et BMI over 35 oplever, er nemlig direkte livstruende. Risikoen for at pådrage sig diabetes 2, hjerte-karsygdomme, led-og muskelskader og kræft er stærkt forøget hos svært overvægtige samtidig med, at det for mange medfører social stigmatisering, manglende evne til at have et arbejde og en række andre psykosociale konsekvenser. Vi har altså at gøre med en alvorlig sygdom, som naturligvis bør behandles som en sådan.

 

Beklageligvis er regeringens og regionernes beslutning udelukkende funderet på en beslutning om at sætte en prop i hullet for udgifterne til fedmeoperationer uden at lytte til ekspertisen på området og vurdere de konsekvenser, de nye regler vil medføre. Sundhedsministeren havde ellers alle muligheder for at udarbejde et sæt retningslinjer, som netop ville tage udgangspunkt i klinisk forskning og viden på området. Sundhedsstyrelsen nedsatte nemlig i oktober 2010 en ekspertgruppe, hvor jeg har fungeret som tovholder, og som havde til opgave at revidere de allerede eksisterende retningslinjer for operation af svært overvægtige. Denne gruppe består af faglige eksperter fra forskellige videnskabelige selskaber, som alle har stor indsigt på området, og fagkyndige repræsentanter fra regionerne. Men gruppen blev overhalet indenom af et udvalg nedsat af Danske Regioner, som primært består af repræsentanter fra regionerne og enkelte håndplukkede fagfolk under ledelse af vicedirektør Torben Mogensen, Hvidovre Hospital. Denne gruppe barslede, helt uden vores gruppes viden, pludseligt med de nye retningslinjer, som blev begrundet med manglende viden om langtidsvirkningerne og risikoen for komplikationer.

 

Begrundelsen er grebet ud af den blå luft, og selv deres egne håndplukkede eksperter, bl.a. Professor Bjørn Richelsen, har ikke på nogen måde ville tages til indtægt for hovedargumentet bag de nye retningslinjer. I en artikel i Politiken 27. December indrømmer Torben Mogensen helt åbent, at det udvalg, han blev sat i spidsen for, blev sat i værk, fordi man ikke regnede med, at de anbefalinger Sundhedsstyrelsens ekspertudvalg, og herunder jeg selv, ville komme med, ville passe til det, man ønskede – nemlig en kraftig nedbarbering af fedmeoperationerne.

 

Den korte version af forløbet er, at Sundhedsministeren og regionerne har gennemført en politisk beslutning, som ikke tager hensyn til eller udgangspunkt i den lægefaglige viden, der findes på området, og hvor Sundhedsministeren helt uden sidestykke fuldstændigt kører hen over et fagligt udvalg, som hans egen styrelse selv har nedsat. Det er bemærkelsesværdigt og dybt bekymrende, og man kan spørge sig selv, om dette ville kunne ske, hvis det havde handlet om cancerpatienter eller andre alvorlige sygdomsområder?

 

Konsekvensen af de nye retningslinjer er, at ikke 40 procent, som Sundhedsministeren hævder, men op mod 75% procent af de patienter, der i dag har mulighed for en operation, vil blive afskåret fra den efter nytår. Det vil få fatale følger. Vi har at gøre med en meget sårbar gruppe patienter, som ikke kan komme ud af deres problem, og som ofte beskyldes for selv at være årsag til deres overvægt, hvilket åbenbart også er grund nok til at lade dem i stikken. Min mening er, at de har behov for og krav på at blive taget lige så alvorligt som andre alvorligt syge mennesker, og det dokumenterer den lægefaglige viden bag fedmeoperationer også.

 

Havde Sundhedsministeren og regionerne ønsket at vente på de anbefalinger, vores ekspertgruppe har sammenfattet på baggrund af den meget omfattende og anerkendte forskning, der findes på området, ville det have været svært at negligere fakta som: 

  • Gennemsnitligt medfører en fedmeoperation et vægttab på 60-70% af overvægten set i et 15-årigt perspektiv.
  • Komplikationsraten på fedmeoperationerne er både på kort og lang sigt lav, og dødeligheden reduceres synligt sammenlignet med sygelig overvægtige som IKKE opereres. Sundhedsstyrelsen er inden en måned klar med en rapport, der viser komplikationer i forbindelse med 7000 operationer af sygeligt overvægtige mennesker.
     
  • Sukkersyge type 2 forbedres hos 80-90 % af de patienter, der opereres for svær overvægt. Man kender endnu ikke årsagen, men det er et faktum, at diabetes 2, som er en alvorlig og i længden livstruende følgesygdom af fedme, helt forsvinder hos størstedelen af de patienter, der modtager en fedmeoperation. At sukkersygen kan komme igen efter en årrække er en risiko, men perioden, hvor den har været væk, har stor betydning for udvikling af alvorlige sukkersyge komplikationer
     
  • Følgesygdomme som forhøjet blodtryk, søvnapnø, hjerte-karsygdomme og slidgigt bedres eller minimeres betydeligt som følge af fedmeoperationer.
     
  • Risikoen for at udvikle kræft reduceres med 30 % sammenlignet med sygelig overvægtige som IKKE opereres.
     
  • Sygehusudgifter til behandling af følgesygdomme af svær overvægt – ikke omfattende fedmeoperationer - koster iflg. Indenrigs- og Sundhedsministeriet årligt mere end 1 mia. kroner svarende til 3% af de samlede sygehusudgifter i Danmark. Hertil skal lægges produktionstab ved svært overvægtiges hyppigere sygdom og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, som af samme kilde anslås til mere end 13 mia. kroner. Behandling af svært overvægtige med fedmeoperationer vil bidrage væsentlig til at nedbringe disse udgifter.
     
  • Fedmeopererede opnår som oftest, ud over de sundhedsmæssige effekter, et forøget selvværd og muligheden for at indgå i sociale sammenhænge, som de ellers har været afskåret fra.

Et hovedargument mod operation er, at man i stedet skal forebygge. Jeg er stor tilhænger af forebyggelse, som er nødvendig for at nedbringe antallet af mennesker, der over årene opbygger ekstrem og sundhedstruende overvægt – men forebyggelse hjælper altså ikke på dem, der allerede er nået op på et niveau, hvor vægten er blevet ekstrem. Al forskning viser, at denne gruppe ikke kan gennemføre et vægttab af den nødvendige størrelse, og at operation derfor er eneste udvej.

 

Er det rimeligt at lade disse mennesker i stikken udelukkende af politiske årsager og uden at vurdere de sundhedsmæssige, økonomiske og menneskelige gevinster, der er forbundet med en operation? Eller bør Sundhedsministeren tage sit ansvar alvorligt og lytte til sagkundskaben i stedet for at lade en politisk manøvre gå ud over en i forvejen udsat gruppe?

Patienttilfredshed

skala.gif

Vi måler vores resultater Læs mere
 

Nyheder

Se alle nyheder


 

 


 

Test dit BMI